Går du i 0.-1. klasse og kunne du tænke dig at se, hvor sjovt spejder er, så er du velkommen til at besøge vores møder i op til 3 gange. Vi er fire ledere tilknyttet, der laver forskellige aktiviteter og forløb året rundt. Vi tager på ture, laver bål og lærer om naturen!
Eksempler på aktiviteter:
- Mærker for mikroer
- Jens Bang divisionsaktiviteter: se kalender
- Oprykningstur i september/oktober (hyttetur med en overnatning).
- Sommerlejr i juni/juli (mulighederne varierer fra år til år).
- Gruppetur i februar/marts (hyttetur med en overnatning) - typisk afholdes grupperådsmødet i forbindelse med turen.
Note: Da vi pt. ikke tilbyder familiespejd i Klarup Gruppe, er det muligt at deltage til mikrospejdermøde efter påskeferien, umiddelbart før du starter i 0. klasse - og din mor eller far er velkommen til at deltage i møderne på sidelinien.