Spejdernes Lejr 2022
På årets Spejdernes Lejr 2022 deltog Klarup Gruppe med et par fra juniorgrenen samt stort set hele troppen og klanen. Vi havde en fantastisk tur med alt slags vejr - herunder drog en skypumpe igennem vores lejr, hvilket virkelig fik testet gruppens evne til at samarbejde - hvor både vi og mastesejlet bestod testen!
Se et udvalg af billeder fra lejren på Facebook.
Om Spejdernes Lejr 2022
Spejdernes Lejr er Danmarks største spejderlejr og den største lejr for børn og unge i hele Norden.
Bag Spejdernes Lejr står Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig, som også står bag Foreningen Spejderne. Spejdernes Lejr 2022 afholdes desuden i samarbejde med tre værtskommuner: Høje-Taastrup, Greve og Roskilde.
Spejdernes Lejr bidrager til at realisere Spejderne’s mission om at gøre børn og unge beredt til livet gennem fællesskab, friluftsliv og udfordringer og vise vores omgivelser, hvordan det er at være spejder i dag.